Kirken
Benløse Kirke er en middelalderkirke bygget i år 1250.
Tilhørsforholdet
Benløse Kirke (det gamle Ringsted Herred, Sorø Amt) ligger i landsbyen Benløse ca. 3 km N for Ringsted, som var en selvstændig kommune indtil 1970. Herefter blev Benløse lagt ind under Ringsted Kommune. Kirkens tilhørsforhold har skiftet mange gange. Oprindelig hørte den under Ringsted Kloster. Efter 1688 var den selvstændig i en periode. Derefter var den nogle år anneks under Kværkeby, for så at blive lagt ind under præsteembedet i Ringsted. I 1949, hvor der også bliver bygget præstegård, blev kirken overtaget af Benløse menighedsråd, for endelig at blive selvstændig i 1962.
Kirkens opbygning
Brændt røde munkesten, teglsten, kom i brug i Danmark omkring 1160, og det betyder at Benløse Kirke har været en af de første kirker, som har været bygget af dette gamle gedigne byggemateriale. Skibets oprindelige vestgavl kan ses fra tårnets mellemstokværk. Her kan ses to ejendommelige blændingsdekorationer med to tagformede felter, der hver omfatter en skævt placeret trekløverbuet inderblænding. Dette motiv kendes fra Roskilde Domkirkes kapitelhus, fra dettes anden byggeperiode (se Danmarks Kirker III s.1445). Portalen til norddøren kan endnu ses i skibets nordmur. Tårn, våbenhus og sakristi er opført o.1500. Kirken har formodentlig afløst en tidligere kirke, som roskildebiskop Sunesen (biskop 1191-1214) skænkede til Ringsted Kloster i begyndelsen af 1200-tallet. Kirken blev hårdt restaureret 1862-68 og 1879.
Kor og skib fik indbygget krydshvælv i sengotisk tid o.1500. På korets vestvæg er ophængt to træfigurer forestillende Eva og Johannes Evangelisten. De stammer fra Benløse kirke, men blev i 1879 deponeret i Roskilde domkirke og i 1950'erne kom de tilbage til Benløse. Det murede alterbord dækkes af en forside fra begyndelsen af 1600-tallet. I felterne ses oprindelige malerier: Syndefaldet, Korsfæstelsen og Isaks ofring. Altertavlen er malet af Constantin Hansen i 1862. Motivet er Kristus som åbenbarer sig for Maria Magdalene. Altertavlen blev oprindelig udført til Pedersborg kirke ved Sorø, men kom til Benløse i 1875. Prædikestolen i renæssance er fra 1639. Korbuekrucifikset dateres til 1525.
/kilde: Wikipedia
Rester af døre og vinduer
Går man en tur rundt om kirken, ser man tydeligt rester i murværket af de oprindelige gamle højtsiddende romanske vinduer, hvoraf der bl.a. har været to i korets gavl, så lyset fra øst kunne strømme ind og "forgylde" den tidligere messe i den katolske tid. Senere valgte man de større, mere lysgivende gotiske vinduer. I skibet og i koret kan man se de tilmurrede/blændede romanske vinduer. Også norddøren - kvindedøren - er klart markeret, både i yder- og indermur.
Inde i kirken
I 1845 noterer biskop Mynster, at kriken er "enkel, men i god stand". Det samme kan siges i dag. Der er ingen kalkmalerier i loftet, som der er i så mange andre kirker. Disse blev overkalket for mange år siden. Kirkebænke og nummertavle er fra 1997. Begge dele er udført i lyst egetræ og løfter det gamle kirkerum lidt frem mod nyere tider. Prædikestolen er fra 1639.
Døbefonten
Den senromanske døbefont fra 1200-tallet er firkløverformet og er af gotlandsk kalksten.
Orglet
Kirkens orgel er fra 1986 og bygget af P.G. Andersens orgelbyggeri i Bagsværd. Det har 2 manualer og 16 stemmer.
Klokkerne
Oppe i klokketårnet finder man to gamle klokker. Den store er fra 1748 og den noget mindre er fra 1457. De har således ringet for Benløses beboere i både festlige og sorgfulde stunder i århundreder.
Kirken på nationalmuseet
Har du lyst til at læse endnu mere om Benløse Kirkes historie, så har Nationalmuseet samlet en masse historie omkring Danmarks kirker, herunder Benløse Kirke.