Børnesorggruppe
for 8-14 årige

Sorg er tung at bære alene og sorg kan  være ensomt. Derfor giver vi børn, som har mistet et nært familiemedlem mulighed for at mødes i sorggruppe med andre børn, som også mærker sorgens tyngde.

 

Formålet med sorggruppen er at give børn i sorg et rum, hvor de kan få mulighed for at spejle deres sorg i hinanden og udtrykke deres følelser, tanker og forestillinger i kreative udtryk, samtale og små ritualer.

 

Hvad laver man i en sorggruppe?
Du skal tage en voksen med. Det behøver ikke at være en forælder - men det skal være en, som du er glad for og tryg ved.

 

Vi starter med at spise mad sammen, både børn og voksne.

Så sender vi de voksne ind i et andet rum, hvor de kan drikke kaffe og snakke sammen.

 

Imens kan vi så sammen lade sorgen komme til udtryk på mange forskellige måder. Det gør vi bl.a. gennem ord om den døde og om savnet, gennem grin og tårer og gennem kreative aktiviteter, som fx det at tegne på sten og lave lys.

 

 

Bag sorggruppen står

Sognepræst Simone Nøhr Bille Strøbæk (Ringsted Sogn)
Sognepræst Helene Drejer Lund (Benløse Sogn)

Tidligere hospice-sygeplejerske Inger Hald Nielsen


Tid og sted

Vi mødes torsdage i ulige uger kl. 17-00-19.00, i Den Gamle Skole, Benløse By 43.

Et forløb strækker sig typisk over 8-10 gange.
Opstartsdato fås ved kontakt til Simone Strøbæk. Se kontaktinfo herunder.

 

Tilmelding er nødvendig

Tilmelding og yderligere information om fx. opstartsdato sker hos Simone Nøhr Bille Strøbæk, som kontaktes på 61150666 eller snbs@km.dk

 

Det er gratis at deltage.