Forventning


Foto: Herdis Petersen.


Jeg forestiller mig, at det hører til det at være menneske, at se frem til noget, håbe på noget og længes mod noget. Når jeg tænker efter, så bruger jeg meget tid på det. Der er meget at glæde sig til men jeg må indrømme, at det nok mest af alt er bekymringer, der fylder når jeg ser ud i fremtiden. Når man får børn er det som om, at bekymringerne bliver flere. For hvad er det for en verden, man bringer børn ind?

Der er mange forventninger knyttet til det at blive forældre og det lille barn er om noget symbolet på, at noget nyt kan ske, at noget nyt er sket. Det tror jeg, de fleste mennesker aner, uanset om de har børn eller ej. Jeg tror også, det er styrken i julens fortælling. Juleevangeliets fortælling knytter an til det helt basale menneskelige.

Som en lillebitte sfære begynder livet. I et nu gennembrydes æggets tynde membran og sædcellen baner sig vej ind i de fremmede celler. Så deles cellen og bliver til to celler. Hvad der helt præcist sker er der ingen der ved eller hvorfor det lykkes. Hvorfor det andre gange ikke gør. Om det er mængden af kærlighed, drømme om fremtiden eller en universets lov, der skaber grobund for liv, ved vi ikke noget om.

Cellerne deler sig og snart ligner det en lille vrikkende haltudse. Der dannes rygsøjle. Anlæg for arme, fingre og tæer folder sig ud. Cellerne fortsætter med at dele sig og alle kender deres plads og bestemmelsessted.

tigbøjlen i øret, der er kroppens mindst knogle, finder sin plads. Neglene sætter sig på fingrene og lårmusklen klemmer sig fast mellem knæ og hofteskål. Der er ansigtstræk. Måske er det mors næse og fars lidt korte ben.

En lille dreng kommer til verden. Han er velskabt og sund og skriger med det samme han kommer ud og op på mors bryst. Fars hjerte svulmer af kærlighed og angst. Hvad vil fremtiden bringe? Han kan næsten ikke trække vejret af stolthed.

I Danmark er vi meget heldige med, at kirkens højtider passer så godt sammen med årstidernes gang i naturen. Det er som, at selv naturen leverer sin tolkning til Bibelens budskab. Når det er allermest koldt og mørkt, hører vi om Jesus, der bliver født som et lys i mørket, om Guds kærlige og varme sindelag der tager bolig i verden.

Jeg ville have svært ved at komme igennem den mørke del af året, hvis ikke vi havde julen med det gode budskab og de kirkelig og folkelige traditioner, der hører den til. Advents- og juletiden giver anledning til at bryde den daglige rutine.

Man ser julekalender i tv, man skal købe julegaver og sende julehilsner. Man kryber sammen i mørket og tænder lys og spiser og drikker lidt ekstra. Man glæder sig og forsøger at glæde andre. Det hele er i småt og stort i overensstemmelse med julens budskab: Se, jeg forkynder jer en stor glæde. Lyset vinder over mørket.

Glædelig jul!

Majbritt Breinholt Christensen

 


Foto: Herdis Petersen.