De betroede talenter

Jesus fortæller et sted (Mattheus 20,1-16) om en rig mand, der skulle rejse til udlandet. Inden han tog afsted, kaldte han sine medarbejdere sammen og betroede dem sin formue. En fik fem, en anden to og en tredje en denar. De fik hver efter, hvor stor tiltro ejeren havde til dem.

Ejeren rejste så afsted, og imens investerede han med de fem denarer pengene og tjente fem til, han med de to investerede og tjente to til, mens manden med den ene denar bare lagde denaren til side ved at grave det ned.
Da ejeren efter lang tid kom tilbage og regnskabet skulle gøres op, fik de to medarbejdere, der havde tjent henholdsvis fem og to denarer en kæmpe løn og blev bedt om at gå ind til deres herres glæde. Han, der af bare skræk for ejeren havde været så forsigtig bare at grave denaren ned, blev derimod beskyldt for at være doven og blev bedt om at overlade talentet til ham, der i forvejen havde ti talenter. Sagt med andre ord: Man kan være for forsigtig, så man taber det hele.

Historien fortæller os noget om at investere i livet. Vi har alle sammen fået betroet et liv, som vi må prøve at få det bedst mulige ud af. Det nemmeste var selvfølgelig at grave talentet ned, som den sidste gjorde. Så er vi da sikre på, at det ikke går til. Og så alligevel: Graver vi vore talenter ned og holder dem for os selv, så er der en ting, der er sikker: Vi må beholde det hele for os selv. Vi får aldrig glæden tilbage fra andre mennesker. Det er glæden over livet og den glæde, som vi deler med hinanden, som gør vores liv værd at leve. Der er ikke meget sjov ved at sidde og fryde sig over talentet derhjemme, uden at man tør dele det med andre.

Talenterne skal med andre ord deles ud og satses. Hvor vi satser, der åbner verden sig.

I de kommende måneder er det høsttid. I kirken holder vi høstgudstjeneste. Selv om vi ikke alle er landmænd, har vi alligevel et eller andet, vi kan glæde os over.  

Vore talenter har forhåbentlig også givet afkast. Det glæder vi os over ved høsttiden. Her siger vi Gud tak, fordi han lader os få et afkast og gør vores liv værd at leve. Da kan vi glæde os over livet.

Søren Legarth