Tillykke med gebisset

Jeg tror, at de fleste af os oplever, at foråret er en mirakuløs årstid fyldt med håb, lys og varme. Foråret er en tid for forelskelse, solskin og påskeliljer. Det er en tid for havearbejde, dyrebørn og konfirmation.
Foråret byder på mange dejlige fridage og helligdage og påsken lader os tage hul på foråret. Foråret betyder også konfirmation. I år bliver knap 40 unge mennesker konfirmeret i Benløse Kirke. Siden sidste sommer har de forberedt sig til den store dag. De har været i kirke, de har lært trosbekendelsen og fadervor udenad og nu er de parate til at træde ind i de voksnes rækker.

Voksne er de nu ikke helt endnu, men de står frem og viser deres forældre, familie og venner, at deres dåb betyder noget for dem. Alle glæder sig naturligvis til fest, gaver og opmærksomhed men hvert eneste år står det klart, at de fleste konfirmander faktisk mener noget med det, når de vælger at blive konfirmeret.

Hvert eneste år er kirken fyldt til bristepunktet på konfirmationsdagene. Feststemte gæster, nervøse konfirmander og stolte forældre samles i kirken. Præsten holder tale, der synges salmer og konfirmanderne er i centrum når de i samlet flok går ind i kirken og når de hver især konfirmeres.

Hvert år i konfirmationstiden er der altid, i medierne en historie om hvordan konfirmanderne vælger at blive konfirmeret for gavernes skyld. Ofte bliver det sagt i en noget bebrejdende tone og med en underforstået opfattelse af, at alt var anderledes og bedre i gamle dage.

I gamle dage var det ikke ualmindeligt at få sit første gebis når man blev konfirmeret. Jeg forstår godt hvorfor man dengang ikke blev konfirmeret for gavernes skyld; for hvem vil gerne have et sæt nye tænder i konfirmationsgave. Vi kan ikke bebrejde konfirmanderne ønsket om gaver. Måske er det endda ikke kun de materielle gaver de tænker på når de glæder sig til gaverne. Måske kunne gaverne også være af en mere immateriel størrelse.

Konfirmanderne får forhåbentlig alle sammen den gave, at de på deres konfirmationsdag bliver vist kærlighed og positiv opmærksomhed fra deres forældre, andre familiemedlemmerne og venner. Selv om det burde være en selvfølge, at man kan regne med, at ens familie holder af en og elsker en, som man nu engang er, så er konfirmationsdagen en dag hvor kærligheden skal blive tydelig for konfirmanderne. At opleve varme og glæde i sit hjerte, fordi man bliver vist kærlighed af sin familie, det er en stor gave.

En anden gave, som alle konfirmanderne får, er, at de bliver mindet om, at de er døbt. Det er såmænd ikke bare konfirmanderne der bliver mindet om det, det gør vi alle sammen, uanset om vi er forældre, søskende, bedsteforældre eller præst.

Det er være døbt er en gave så stor, at man aldrig helt kan fatte omfanget af den, dens dybde og betydning. At være døbt er at være set, som den man er, og at være elsket. Det er måske ikke noget, man tænker over hele tiden, men der kommer dage i ethvert menneskes liv, hvor det er godt at vide, at der er én der elsker én, som man er og som vil være med alle dage, både de lyse og de mørke dage, indtil verdens ende.

Tillykke med konfirmationen!
Majbritt Breinholt Christensen