Strikning af dåbsklude
Foto: Lone Uldall Jørgensen
Strikketøj, hækletøj og snakketøj:
Strikkedamer: de flittige strikkedamer har allerede nu sørget for en god portion dåbsklude til Benløses små nydøbte. De fine dåbsklude har mange forskellige mønstre – alle kristne symboler. Kluden eller servietten om man vil, bliver brugt til at tørre barnets hoved efter dåben. Familien får så kluden med hjem, som et ekstra minde fra den store dag.
Foto: Lone Uldall Jørgensen
Strikkedamerne mødes igen til efteråret, datoer kommer i næste nummer af kirkebladet.
Hvis du har lyst til at være med, er du meget velkommen – også selvom du ikke strikker eller hækler – bare du tager snakketøjet med!
Med venlig hilsen
Lone Uldall Jørgensen
Sognepræst