Hanne Marie Motzfeldts Fond
Hanne Marie Motzfeldt var født i 1900 på Pengeskiftegården i Benløse og døde i 1999. Hun er husket som en blændende fortæller med en uovertruffen god hukommelse. Hun nåede også at udgive to bøger, ”Erindringer – set gennem gadespejlet” og ”Ringsted Børs” med fortællinger fra Ringsted omegn. Trods sin bopæl i Ringsted glemte Hanne Marie Motzfeldt aldrig Benløse, hvor hun i dag ligger begravet.
Hanne Marie Motzfeldts Fond blev stiftet i 1980. Fondens kapital bestod ved stiftelsen af den kapital, der fremkom i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Erindringer set gennem gadespejlet” og senere, hvad der er tilkommet i forbindelse med arv.
Fondens formål er blandt andet at virke til fremme af og støtte for lokalhistoriske aktiviteter, fortrinsvis i Ringsted kommune, bevarelse af minder fra egnens fortid, støtte og fremme af lokale kulturelle aktiviteter af enhver art samt støtte til primært Ringsted bys og fødesognet Benløses forskønnelse.
Søren Legarth