Dagmarkorset
Uddrag fra ”Kirke og samfund i 100 år”
Dagmarkorset er fundet i Ringsted – og er lidt af en gåde. I 1683 lod præsten Christen Blichfeldt udgrave et gravkammer til sig og sin familie i Sct. Bendts Kirkes gulv. Sådanne anlægsarbejder var dengang skik og brug blandt gejstlige og borgerskabets spidser, og da nationalromantikken var et endnu ukendt begreb, måtte de kongelige grave vige. Valdemar den Stores datter Richiza, Dronning af Sverige, og hans første hustru Dronning Dagmar lå på det sted, hvor man fandt korset – som en usikker tradition efterfølgende har knyttet til Dagmar. For vi ved ikke, om Dagmar har båret dette kors; men folkevisens fine ry har så at sige lagt hendes navn til korset. Der er tale om et 3,4 cm højt, 2,9 cm bredt og 0,3 cm tykt relikviekors i guld og emalje, fremstillet i Byzans i 1000-tallet. På korsets ene side vises den korsfæstede Jesus, på den anden side Jesus med Jomfru Maria og Johannes Døberen samt de græske helgener Johannes Chrysostomus og Basilios den Store. Korsets lille hulrum har givet plads til et relikvie, måske en splint af Kristi kors. Dagmarkorset er nu på Nationalmuseet, mens en kopi kan ses i en montre i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Ved bryllupper i kirken bliver bruden tilbudt at bære denne kopi i en gylden halskæde. Mange siger ja – også foran alteret.
Otto Lundgaard